Riis accepterer karantænen til Contador

Bjarne Riis har netop meddelt, at han accepterer dommen på to års karantæne til Team Saxo Bank-rytteren Alberto Contador, som danskeren fortsat bakker op

Contador skal ikke frygte en fyreseddel fra Riis på grund af dopingdommen. (Arkivfoto: AP)
Contador skal ikke frygte en fyreseddel fra Riis på grund af dopingdommen. (Arkivfoto: AP)

Bjarne Riis accepterer dommen på to års karantæne for doping til sin stjerne, Alberto Contador.

- Vi afventede sagen, og måtte afvente dommen. Først blev han renset og kunne cykle. Nu er der faldet CAS-dom, og som den første dom vil vi respektere denne også.

Det siger Team Saxo Bank-ejeren tirsdag aften under et pressemøde på Hotel Las Artes i Contadors hjemby Pinto i Spanien.

Læs også:

Se også: Contador: Uforståelig dom

Riis understreger samtidig, at han stadig står 100 procent bag sin stjernerytter, som kan vende tilbage til professionel cykling til august.

- Denne sag har trukket ud for længe, og har skadet sporten, vores hold og Alberto Contador. Dommen lægger vægt på, at det er meget usandsynligt, at der er tale om bevidst snyd. Derfor er vores tillid til Alberto stadig 100 procent intakt, siger Riis til pressemødet.

Læs også:

Se også: Ekspert: Andre tager over for Contador

Beslutningen om fortsat at støtte Contador er taget efter samråd med hele holdet og dets sponsorer, oplyser danskeren.

Han er glad for, at det nu er overstået.

- Vi har selvfølgelig længe set frem til at lægge det bag os, selv om vi selvfølgelig havde håbet på et andet resultat. Men jeg har spurgt mig selv, om vi kunne have handlet anderledes, og svaret er nej, siger Bjarne Riis.

0 kommentarer
Vis kommentarer