Rasende Tour-legender: De vil dræbe cyklingen

Den femdobbelte belgiske Tour de France-vinder Eddy Merckx er rystet over dommen til Contador

Forkert og rystende Contador-dom (Teamfoto)
Forkert og rystende Contador-dom (Teamfoto)

- Nogen ønsker at dræbe cyklingen

Så kontant er meldingen fra den belgiske cykel-kannibal Eddy Merckx, alletiderns mest vindende cykelrytter gennem tiderne, som blandt andet har vundet fem Tour de France. Han er rystet over den 'uventede og ufattelige' to-årige dom, som CAS tildelte Alberto Contador.

- Jeg hader den dom, som CAS har offentliggjort i dag. Det er uforståeligt. Jeg er ikke selv ekspert i disse sager, men det er bestemt ikke, hvad jeg havde forventet. Jeg er ked af denne dom, fordi den ikke er er god for cyklingen, fortæller en tydeligt rystet Eddy Merckx, beretter nyhedsbureauet AP.

Se også: CAS-vanvid: Dømt - men ikke dopet

Merckx kalder det for en katastrofe for cyklingen, at Contador får frataget sin Tour de France-titel fra 2010 og Giro d'Italia-titlen fra sidste år.

- Det er ikke fair, at det kun er cyklingen, der er udsat for sådanne episoder. Vi ved, at vores sport er mindre populær end andre sportsgrene. Jeg tror ikke, at alt dette kunne være sket i fodboldens verden. Nogen ønsker at dræbe cyklingen, lyder svadaen fra Merckx.

Også den spanske Tour-vinder fra 1988, Pedro Delgado, er dybt forundret og fortørnet over dommen.

Se også: Trods dopingdom: Kan køre i september

- Jeg havde forventet, at han maksimalt havde fået et års karantæne. Aldrig to år, forklarer Delgado og sammenligner den med andre, lignende sager, hvor ryttere er blevet idømt mindre karantæner eller helt frikendt.

- Hvis det havde været en mindre kendt rytter, der var blevet snuppet, så havde straffen været lavere, mener Delgado.

Alberto Contadors to-årige karantæne udløber i starten af august måned.

0 kommentarer
Vis kommentarer