Ekspert: Andre tager over for Contador

Eurosports kommentator ser optimistisk på Bjarne Riis og Team Saxo Banks muligheder trods Contadors udelukkelse

Riis skal banke vindermentaliteten ind i holdets normale hjælperyttere (Foto: Claus Bonnerup)
Riis skal banke vindermentaliteten ind i holdets normale hjælperyttere (Foto: Claus Bonnerup)

ALberto Contador komme ikke til start i årets Tour. Men det behøver ikke at betyde, at Team Saxo Bank går et usynlig Tour de France i møde.

Holder har andre strenge at spille på, selvom det selvfølgelig er en slem streg i regningen for holdet, at spanieren ikke kan stille til start. Det fortæller Eurosports cykelkommentator og tidligere professionel cykelrytter Thomas Bay.

Se også: Her er Riis' nye Tour-hold

- For Bjarne personligt er det en gigantisk skuffelse, at han ikke kan stille op i Touren med en kandidat til den samlede sejr. Historien har vist, at det har været fokus længe, og at han synes, det er sjovest at køre med om sejren.

- Så selvfølgelig skal det hele gribes anderledes an. Men det tror jeg, at Bjarne og resten af den sportslige ledelse er mand for, siger Thomas Bay til ekstrabladet.dk, og mener, at andre navne kan træde til og sikre succes. Både i foråret, men også under sommerens Tour de France.

- De har et ganske fornuftigt hold. Nick Nuyens, som vandt Flandern Rundt sidste år, er et godt kort. De har også spændende klatretyper i Bruno Pires, Daniel Navarro og Jesus Hernandez sammen med Chris Anker selvfølgelig.

Se også: 'Nu har Riis alt at vinde under Touren'

- Men der venter den sportslige ledelse et hårdt stykke arbejde. De skal have revurderet mentaliteten på holdet, fordi rytterne altid har været vant til, at det var Contador, der skulle køres for. Dengang var det alle for en, nu er det snarere en for alle, havde jeg nær sagt.

- De skal være opportunistiske i deres kørsel, og så skal det bare bankes ind i hovdet på rytterne, at de skal præstere på egen hånd, siger Thomas Bay til ekstrabladet.dk

Mange af rytterne er jo vant til 'blot' at servicere Alberto Contador, viser ikke meget på egen hånd, og har vænnet sig til ikke selv at skulle lave resultater. Hvordan kan de typer finde en vindermentalitet frem?

- Næsten alle cykelryttere har et vindergen i sig. De har jo alle været dominerende i deres unge år, hvor de har vundet en masse og vist sig frem. Ellers var de ikke blevet professionelle.

- Det er noget med, at de skal finde det frem og igen finde sulten for at sidde med i finalen. Men du har da ret, at nogle har lang vej for at finde det frem igen. Men det er en god mulighed for ledelsen at hjælpe rytterne til det, så de får nok at se til, fastslår Thomas Bay.

Hvad vil succeskriteriet være for holdet under Tour de France med de nye forudsætninger?

- Jeg tror ikke, at en top 15-placering til Chris Anker Sørensen eller Bruno Pires er urealistisk. Når de ikke ligger og slås om de øverste pladser i klassementet, så kan de med lidt snilde og held godt blande sig deroppe i top 20, hvis de rammer de rigtige udbrud, der kan give dem mange minutter. Får de derudover en etapesejr, så er succesen sikret, mener Thomas Bay.

Se også: Sådan er forløbet i Contador-sagen

- Jeg tror faktisk på, at det nok skal gå dem godt. De starter Touren med fokus på etapesejre og behøver ikke have fokus på at beskytte Contador. De skal blot være klar på udvalgte etaper, og kan derfor ligge og spare sig dagen inden, og ikke gå så dybt i ressourcerne. Det er en kæmpe fordel for dem.

- Men selvfølgelig kræver det først og fremmest masser af held, det er jo årets største cykelløb, så der er mange andre, der har samme ambitioner som Saxo Bank på hver eneste etape, erklærer Thomas Bay.

Følg Alberto Contador og Bjarne Riis pressemøde i Spanien live på ekstrabladet.dk fra kl. 19.30

0 kommentarer
Vis kommentarer