Nedtur for Riis: Contador får to års karantæne

Alberto Contador bliver idømt to års karantæne for sin positive clenbuterol-prøve. Det bekræfter den spanske Cykle Union

Nedtur for Contador (Foto: Thomas Sjørup)
Nedtur for Contador (Foto: Thomas Sjørup)

Det spanske Cykle Forbund meddeler i dag, at den internationale sportsdomstol (CAS) har idømt Alberto Contador en to-årig dopingkarantæne. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Alberto Contador blev under Tour de France i 2010 - som han vandt - taget i en dopingkontrol, hvor der blev fundet en lille mængde af det forbudte stof Clenbuterol i hans prøve.

Læs også:

Se også: Trods dopingdom: Kan køre i september

Contador blev efterfølgende suspenderet fra al cykling i slutningen af september 2010, men det spanske cykleforbund rensede ham for dopinganklagerne i februar måned sidste år, og Contador har derefter kunnet cykle frit.

Læs også:

Se også: Kæmpebøde i vente til Contador

Både UCI og WADA ankede dog frifindelsen af Contador til CAS, og nu mere end halvandet år efter, at den positive prøve blev givet, er der nu endelig faldet en dom.

CAS valgte altså at idømme den spanske rytter to års karantæne. Det betyder, at Contador fratages alle sine indkørte titler siden sommeren 2010, inklusive Tour-sejren i 2010.

Læs også:

Se også: Midt i nedturen: Riis får Tour-sejren

Contador, der ikke kørte for Bjarne Riis, da han afgav den positive prøve, har hele tiden erklæret sin uskyld, og har hævdet at stoffet var havnet i hans krop på grund af en forurenet bøf.

Men uden held. Contador må nu sidde udenfor det næste halve år.

Læs også:

Se også: Ekspert: En katastrofe for Riis

CAS har ikke kunnet bevise, at Alberto Contador indtog det forbudte stof clenbuterol med vilje, men man henviser til, at det er en idrætsudøvers ansvar at kunne redegøre for, hvordan stoffet er havnet i kroppen.

UCIs præsident Pat McQuaid siger om dommen:

- Det er en trist dag for vores sport. Nogle vil se det som en sejr, men det er overhovedet ikke tilfældet. Der er ingen vindere, når det kommer til doping. Enhver sag, uanset dens indhold, er altid en sag for meget.

0 kommentarer
Vis kommentarer