Par nummer 7 kæmper sig tilbage

Dansk cykelduo er tilbage i front efter sejr i jagt ved det københavnske seksdagesløb i Ballerup

Mørkøv og Rasmussen ligger nu igen forrest i seksdagesfeltet i Ballerup. (Foto: Thomas Sjørup)
Mørkøv og Rasmussen ligger nu igen forrest i seksdagesfeltet i Ballerup. (Foto: Thomas Sjørup)

Forhåndsfavoritterne ved det københavnske seksdagesløb i Ballerup, par nummer 7 med Alex Rasmussen og Michael Mørkøv, har overtaget føringen efter sejr i timelang jagt sent lørdag aften.

Par nummer 9 med Iljo Keisse og Marc Hester overtog ellers føringen, da de vandt lørdagens første jagt, og det så også længe ud til, at de ville forsvare føringen lørdag aften.

Men med godt otte minutter tilbage af det sene løb satte Michael Mørkøv et angreb ind.

Se også: Angrebsivrig Mørkøv: Så er det nu

9’erne lå på det tidspunkt langt nede i feltet, og inden de havde fået kæmpet sig frem til fronten, havde 7’erne taget en halv omgang.

Der blev kørt rigtig stærkt, men præcist tre minutter efter, Mørkøv havde igangsat angrebet, fik Alex Rasmussen afsluttet det. Dermed overtog par nummer 7 førstepladsen i klassementet.

Se også: Cykel-bosser sagsøger kritisk journalist

- Det var helt perfekt. Michael så det helt rigtige øjeblik til at sætte angrebet ind til sidst, og derefter kom vi hurtigt rundt, forklarede Alex Rasmussen efter jagten.

- Så er det egentlig bare at forsvare det de kommende tre dage, sagde han.

Se også: Tysk spurtkanon mistænkt for bloddoping

Par nummer 7 fører med 10 point ned til Iljo Keisse og Marc Hester, mens tyskerne Robert Bartko og Leif Lampater er yderligere 25 point efter.

Årets udgave er nummer 50 af det københavnske seksdagesløb.

0 kommentarer
Vis kommentarer