Stefan Schumacher er egentlig ikke specielt ivrig efter at fortælle sin historie, for det er ikke let at tale om smerte, afmagt og bitterhed uden at komme til at fremstå som en, der klynker over sin skæbne.

Oven i købet en skæbne, han selv har været med til at forme.

Men den dopingdømte tyske cykelrytter, der næste år kører for danske Christina Watches-Onfone, vover skridtet for at kaste lys over det mørke, en idrætsmand drives ud i, når dopingfælden klapper.

Anledningen er et nyskabende program, der skal hjælpe atleter på fode igen, når de er trådt ved siden af. Det er et program, som den schweiziske sportspsykolog Mattia Piffaretti har iværksat, og som blandt andet cykelunionen UCI har vist interesse for.

- Jeg har lært, at professionel hjælp er helt afgørende for at komme helskindet igennem en karantæne. Det er godt, at nogle interesserer sig for disse atleter. Kan jeg hjælpe på nogen måde, gør jeg det gerne, siger Stefan Schumacher, der blev idømt 23 måneders karantæne, da dopingprøver fra Tour de France 2008 viste spor af epo-stoffet Cera.

Overreaktion
Hans liv forvandlede sig på et øjeblik, da han i oktober 2008 blev suspenderet.

Fra at have glimtet på stjernehimlen over Tyskland styrtede han i et sort hul, hvor han blev overladt til sig selv, mens hans tilværelse systematisk blev pillet fra hinanden.

Han mistede job, karriere, anseelse og troværdighed, og de hænder, der havde båret ham frem og klappet ham på skuldrene, da det gik godt, viste ham da kun strakte langfingre.

- Det ene øjeblik er man en helt, en stjerne. Og i det næste er alle klar til at dømme en som kriminel, siger Stefan Schumacher.

- Det er ubeskriveligt hårdt, og jeg blev ramt af en alvorlig depression. I den første tid drak jeg en del, for alkohol er en god medicin for den, der vil glemme. Hvis jeg ikke havde haft min kone, mine nære venner og min familie, ved jeg ikke, hvor jeg var endt.

- Doping er et problem i sport, men det er ikke en løsning at stigmatisere dem, der træder ved siden af. Det er en overreaktion, som ikke gør noget godt, siger Stefan Schumacher.

- Det er forkert at bruge doping, men det er også forkert at overreagere, selv om jeg godt kan forstå, at fansene reagerer voldsomt. Mennesker begår fejl, og vi må alle bare lære at forstå hinanden bedre.

Nyt perspektiv
I lighed med de 11 dømte atleter, som Piffaretti har interviewet i sit projekt, blev Schumacher i sin karantæne udstødt af både sportens verden og det almindelige samfund. Han følte sig mere alene, end nogen kan forestille sig, fortæller han.

- Det var fuldstændigt uvirkeligt at opleve alt smuldre uden at kunne gøre noget ved det. Det er en straf, der efter min mening er ude af proportion, siger Schumacher.

Han søgte på egen hånd professionel hjælp, da han var længst nede. Mentaltræneren Holger Fischer gav ham et ny perspektiv på fremtiden og lettede presset på Schumachers familie, som han havde trukket store veksler på.

- Familien betyder alt, men man når til et punkt, hvor man også har brug for nogen, der ikke har følelser i klemme, og som kan se på tingene i et større objektiv. For mig var det et vigtigt skridt, siger