Kyllingens hold bekræfter dopingdømt

Ganske som forventet har Michael Rasmussens cykelhold Christina Watches Onfone bekræftet Stefan Schumacher som ny ryttertilgang i dag

Tidligere Tour-etapevinder Stefan Schumacher har skrevet kontrakt (Foto: Anthon Unger)
Tidligere Tour-etapevinder Stefan Schumacher har skrevet kontrakt (Foto: Anthon Unger)

Ekstra Bladet fortalte det allerede tidligere på dagen. Den tidligere vinder af Amstel Gold Race, etaper og gul trøje-indehaver i Tour de France, men sidenhen også dopingdømte tysker, Stefan Schumacher skifter til det danske kontinentalhold Christina Watches Onfone.

Se også: Her er Kyllingens stjernerytter

Den 30-årige tysker skifter til Kyllingens cykelhold efter en sæson på det lille cykelhold Miche, som også Michael Rasmussen har kørt for. Han gjorde comeback midt i 2010-sæsonen, efter han var tildelt to års karantæne for sin brug af dopingstoffet Cera.

Før Schumachers dopingdom havde han sikret sig to etapesejre i både Tour de France og Giro d'Italia og var, inden hans dopingsnyderi kom frem, blandt klodens bedste cykelryttere.

Kontrakten med den kontroversielle tysker er kommet i stand, efter firmaet Dana er gået med ind i sponseringen af cykelholdet.

Fremover lyder holdet den knap så mundrette navn; Christina Watches Onfone powered by Dana.

Du kan læse et interview med den nye rytter-erhvervelse i morgendagens udgave af Ekstra Bladet.

1 af 2 En betuttet Stefan Schumacher præsenteres (Foto: Anthon Unger)
2 af 2 Tidligere Tour-etapevinder Stefan Schumacher har skrevet kontrakt (Foto: Anthon Unger)