Annonce:
Annonce:

Glæd dig ikke for tidligt, Alex

Sandsynligvis vil UCI anke frifindelsen af Alex Rasmussen, idet cykelunionens regelsæt er udfordret, vurderer Anti-Doping Danmark

Annonce:
Følg Cykling

Kan den internationale cykleunion, UCI, selv bestemme sine regler? Eller er unionen underlagt de regler, der er fastsat af det internationale antidoping-agentur WADA?

Det er kernen i sagen om Alex Rasmussen, der forleden blev frifundet af Dopingnævnet for brud på whereabouts-reglerne. Spørgsmålet er af principiel karakter, og derfor må Rasmussen formentlig indstille sig på, at sagen ikke er slut endnu.

– Ingen bør blive overrasket, hvis UCI anker sagen til sportsdomstolen CAS, for det er UCI’s regelsæt, der er blevet udfordret med frifindelsen af Alex Rasmussen, siger Lone Hansen, der er direktør i Anti-Doping Danmark (ADD).

– Det bliver i givet fald en ganske principiel sag, der kommer til at handle mere om, hvorvidt UCI’s regler skal være i overensstemmelse med WADA’s, end den kommer til at handle om Alex Rasmussens skyld eller uskyld.

Læs også: Kyllingen kritiserer Alex-dom

Annonce:

Rasmussen blev frifundet af Dopingnævnet, fordi der gik 10 uger, før han fik skriftlig besked om, at han 28. april 2011 havde overtrådt whereabouts-reglerne, og at det kunne føre til en disciplinærsag. Dette er ikke i strid med UCI’s regler, hvorimod WADA har en frist på 14 dage.

Den danske rytter var fuldt orienteret om sin overtrædelse længe før, men det skete mundtligt, oplyser Lone Hansen. Først i begyndelsen af juli fik han skriftlig besked – en såkaldt ’written warning’ – og kunne derpå indsende sin forklaring på overtrædelsen. Den blev ikke godtaget, og 15. august udstedte UCI en såkaldt ’recorded warning’.

Det var Rasmussens tredje af slagsen, og han blev suspenderet, da UCI bad om at få åbnet en disciplinærsag. Den sluttede i første omgang, da Dopingnævnet afviste sagen med overskridelse af WADA’s tidsfrist som begrundelse.

Læs mere: Alex frygter ikke ny dopingsag

– UCI har ikke formuleringen ’inden for 14 dage’ i sit regelsæt. Den findes kun i WADA’s regler, og Dopingnævnet har vurderet, at UCI’s regler bør være enslydende med WADA’s regler, siger Lone Hansen.

Ingen – heller ikke rytteren selv – er i tvivl om, at Alex Rasmussen har overtrådt reglerne om whereabouts tre gange, hvilket kan føre til en karantæne på to år. Det er således alene en teknikalitet, der har reddet ham fra udelukkelse.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

DAGENS EB+

Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: