Cavendish: Jeg elsker København

Den nykårede verdensmester Mark Cavendish glæder sig til at komme i byen og fejre sin triumf med drengene

Mark Cavendish har fået et godt forhold til den danske hovedstad. (Foto: AP)
Mark Cavendish har fået et godt forhold til den danske hovedstad. (Foto: AP)

Den britiske supersprinter Mark Cavendish kom med en helt uforbeholden kærlighedserklæring til København, efter han havde vundet verdensmesterskabet i landevejscykling.

- Dette er verdens bedste by. Jeg elsker København. Jeg elsker København, så jeg skal ud i byen med drengene i aften, siger Mark Cavendish.

Briten føler, at han skylder sine holdkammerater en kæmpe tak for det arbejde, de leverede over det 266 kilometer lange cykelløb nord for København.

Riis: Noget af det vildeste

- Det er ikke mig, der har vundet i dag. Der var syv drenge, der kørte røven ud af bukserne. Jeg vandt på den baggrund. Jeg har taget denne trøje tilbage til Storbritannien, og de syv fyre vil altid være i mit hjerte, siger Cavendish.

Det britiske hold tog kontrol med begivenhederne meget tidligt i det lange VM-løb. Allerede da ryttere kørte ind på rundstrækningen i Rudersdal efter 28 kilometers kørsel, var de røde/blå briter fremme i front.

Chris Anker styrtede: Pis og lort

- Vi blev nødt til at tage kontrol. Jeg kan godt lide at tage kontrol, for så er det os, der har serven. Så er man altid fremme og klar.

- Det var en følelsesladet øjeblik for mig at høre nationalsangen. Det er det, vi har arbejdet for gennem de sidste 15 år, hvor cykelsporten er vokset i England.

- Vi har domineret på banen, men endelig har vi et godt landevejshold, siger Mark Cavendish.

Engelsk spurtkanon ny verdensmester