Nicki: Ikke optimal Contador-forberedelse

Nicki Sørensen mener ikke, at det er optimalt for Contadors sejrschancer i Touren, at han har kørt Giroen

Alberto Contador og flere hjælperyttere på Saxo Bank-Sungard har kørt Giro d'Italia, og det ser flere af spanierens konkurrenter i Tour de France som deres mulighed for at slå ham af Tour-tronen.

Danske Nicki Sørensen erkender, at det er et usikkerhedsmoment, og at han ikke anser Contadors Giro-deltagelse som den optimale forberedelse til Tour de France.

Læs også: Riis: Latterlig Contador-diskussion

- Personligt tror jeg ikke, at det er den optimale forberedelse at køre Giroen, siger Nicki Sørensen.

- Men når det er sagt, så er Alberto jo en superstærk rytter. Og er der en rytter, som kan gøre det, så er det ham, forklarer den danske hjælperytter.

Selvom han ikke anser Giro-deltagelsen som optimal, så mener han nok, at Contador er favorit til at vinde Touren.

- Bedømt ud fra, hvordan de andre kørte til træning i dag, så synes jeg, at de virker klar. Jeg synes, at det virker som om, at de har restitueret godt og er klar til opgaven. Nu får vi at se, siger Sørensen.

Se en oversigt over alle de deltagende rytter i årets Tour de France

Han har selv forberedt sig i Dauphiné Libéré - et kort, men hårdt fransk etapeløb - og det har hevet Tour-formen frem.

- Mine træningsforberedelser er gået, som de skal. Jeg føler, at jeg er klar.

- Det er det hårde terræn, vi skal ud i nu. De høje bjerge i den stegende hede er ikke mit favoritterræn, men jeg føler mig så godt forberedt, som jeg kan være, siger han.

Tour de France indledes lørdag med 1. etape.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere