Superfusion på vej i cykelsporten?

De to belgiske sponsorer Quick Step og Omega Pharma overvejer at samarbejde om et nyt cykelhold

Fusionerer Tom Boonens Quick Step-mandskab med Omega Pharma? (Foto: AP)
Fusionerer Tom Boonens Quick Step-mandskab med Omega Pharma? (Foto: AP)

Omega Pharma og Lotto har for længe siden meldt ud, at de to går hver til sit, når sæsonen slutter. Begge sponsorer vil gerne fortsætte med at sponsere deres eget cykelhold.

Hvor Lotto satser på at fortsætte med deres eget hold er Omega Pharma på jagt efter et partnerskab med et nuværende cykelhold.

Ifølge den belgiske avis Gazet van Antwerpen forhandler Omega Pharma med det nuværende belgiske hold Quick Step om en fusion for den kommende sæson.

Quick Steps holddirektør, Patrick Lefevere, har længe været på udkig efter endnu en sponsor til cykelholdet, og nu kan partneren meget vel være fundet.

De to belgiske sponsorer har ellers været indædte konkurrenter på landevejene de seneste to år, men efter splittelsen af Lotto og Omega Pharma, er et samarbejde nu blevet en mulighed.

Tidligere på året prøvekørte Tom Boonen og Philippe Gilbert den danske VM-rute, og aftalen kan betyde, at to af Belgiens største cykelstjerner Tom Boonen og Philippe Gilbert kan befinde sig på samme hold til næste år.

Unægtelig lidt af cykelcocktail, hvis Philippe Gilbert vælger at forlænge sin kontrakt med Omega-Pharma og slutte sig til det nye belgiske mandskab.

Det forventes, at offentliggørelsen af samarbejdet vil blive officiel inden starten på årets Tour de France

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere