Riis sammenligner Nicki med vin

Nicki Sørensen har fundet ro og er blevet bedre til at udnytte sine styrker. Derfor vandt han DM, mener Riis

Bjarne Riis har efterhånden mange gange glædet sig over Nicki Sørensens triumfer. Her den måske største af dem alle: 12. etape af Tour de France i 2009. (Foto: Claus Bonnerup)
Bjarne Riis har efterhånden mange gange glædet sig over Nicki Sørensens triumfer. Her den måske største af dem alle: 12. etape af Tour de France i 2009. (Foto: Claus Bonnerup)

Nicki Sørensen vandt søndag DM for andet år i træk og fjerde gang i alt.

Og det er ikke nogen tilfældighed, at den 36-årige allrounder begynder at vinde cykelløb i sin karrieres efterår. Det fortæller holdejer Bjarne Riis.

- Han er som en god flaske vin, han bliver bedre med årene.

- Jeg synes, at han har fået lidt ro på. Han er måske også blevet endnu mere seriøs. Han ved, hvad han kan. Han har fundet sig godt til rette og sin rette hylde, siger Bjarne Riis.

Nicki Sørensen har i de senere år kørt sig ind som en af de mest sikre på Bjarne Riis' Tour-hold.

Han fungerer som Riis' forlængede arm i feltet, og i 2009 fik han tilmed lov til at vinde en etape i Tour de France - lidt på samme måde, som han har vundet sine to seneste DM-titler.

Han kommer med i det afgørende udbrud og slider så langsomt sine følgesvende op for til slut at sætte det afgørende angreb ind.

Løbet skal dog helst ikke være for hårdt, men i et terræn, hvor han kan bruge sin slidstyrke.

- Vi sidder og snakker om taktikken til sidst, da han sidder i femmandsgruppen. Chris Anker Sørensen skulle først forsøge sig, og så Nicki.

Navn: Nicki Sørensen

Født: 14. maj 1975

Højde: 182 cm.

Vægt: 71 kg.

Professionel siden 1999

Nuværende hold: Saxo Bank-Sungard

Tidligere hold: Team Chicky World og Team Fakta

Største resultater: Etapesejr i Tour de France 2009, Etapesejr i Vuelta a España 2005, DM-guld i 2003, 2008, 2010 og 2011

Kilde: Ritzaus Bureau

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere