Derfor fik Lars Bak Tour-billetten

Lars Bak er for første gang udtaget til Tour de France, og her kommer han til at arbejde hårdt

- Han kan køre forrest i feltet i en evighed og stadig smile, siger manager Rolf Aldag om Lars Bak. (Foto: Ole Steen)
- Han kan køre forrest i feltet i en evighed og stadig smile, siger manager Rolf Aldag om Lars Bak. (Foto: Ole Steen)

Lars Bak har fået en af de eftertragtede pladser på Team HTC-Highroads Tour de France-hold, og den har han fået, fordi han slider og slider og slider for holdet.

Det forklarer manager Rolf Aldag i en pressemeddelelse. Han slår fast, at Lars Bak kommer til at arbejde som hjælperytter, så holdets øvrige folk kan få succes.

- Til sidst har vi Lars Bak og Danny Pate. Begge disse ryttere er bemærkelsesværdige på egen hånd.

- Men den succes, vi håber på at opnå, vil uden tvivl komme fra det endeløse stykke arbejde, disse to folk laver undervejs.

Svær beslutning
- De har bevist, at de kan køre forrest i feltet i en evighed og stadig smile. De bliver en vital del af holdet, og vi er stolte af at have dem med, lyder det fra Rolf Aldag.

Han slår også fast, at det var svært at udtage ryttere til de sidste pladser. Heriblandt Lars Bak. For der var mange om buddet, og der er for eksempel ikke blevet plads til Alex Rasmussen.

- Det tog os et stykke tid at beslutte holdets endelige udformning. Vi har sådan en stærk bruttotrup, og det er svært at efterlade folk som Albasini, Martin Velits, Sivtzov, Rasmussen og Grabsch hjemme.

Tour de France begynder lørdag den 2. juli.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere