Det kunne have været aftenen, hvor Brian Vandborg kørte sig tilbage i den absolutte top ved DM i enkeltstart.
I stedet brændte Vandborgs ambitioner torsdag aften ud i takt med sankthans-bålene, da han med hiv og sving kørte sig ind på en syvendeplads mere end et minut efter Rasmud Quaade.
– Der manglede lidt. Jeg kører egentlig det gear, jeg skal. Men jeg kan ikke holde høj nok kadence, siger Brian Vandborg.
Han er netop blevet udtaget på det yderste mandat til Saxo Bank-Sungards Tour de France-trup, men han er ikke bekymret for den deltagelse på trods af den halvsløje indsats i Nyborg.
– Nej, det betyder ikke noget. Sidste år gik det godt, og der var jeg endnu dårligere på dette tidspunkt, siger den tidligere danske mester i enkeltstart.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.