Contador tilfreds med Tour-holdet

Alberto Contador vender tilbage på cyklen fredag efter tre ugers pause for at deltage i en enkeltstart

Alberto Contador er tilfreds med udvalget af væbnere. (Foto: AP)
Alberto Contador er tilfreds med udvalget af væbnere. (Foto: AP)

Giro d'Italia-vinder Alberto Contador er meget tilfreds med det hold, Bjarne Riis har udtaget til årets Tour de France.

De ni Saxo Bank-Sungard-ryttere til Touren - heriblandt danskerne Chris Anker Sørensen, Nicki Sørensen og Brian Vandborg - har alle evnerne til at nå det fælles mål, som er at hjælpe Contador i den gule trøje.

- Jeg er meget glad for holdet til Tour de France. Det er meget velafbalanceret med fire ryttere til de flade etaper og andre fire, som kan hjælpe mig i bjergene.

- Alle er meget motiverede og vil give sig 100 procent, siger Contador.

Den spanske holdkaptajn vender tilbage på cyklen fredag efter lidt over tre ugers pause efter Giro-sejren for at deltage i de spanske mesterskaber, som begynder med fredagens enkeltstart.

De spanske holdkammerater Dani Navarro, Benjamin Noval og Jesus Hernández, som også er med på Tour-holdet, deltager også i de spanske mesterskaber.

- Jeg vil give den fuld gas, og så må vi se, hvad resultatet bliver. Jeg har ikke konkurreret i en måned, men har hvilet mig en masse.

- Og jeg er sikker på, at de ryttere, som har deltaget i Schweiz Rundt og Dauphine Libere er længere fremme, men jeg håber at gøre det godt, siger Contador.

Han glæder sig desuden over, at det er lykkedes holdet at forlænge sponsorkontrakten med Saxo Bank, så den løber i hele 2012 også.

- Nyheder som disse er altid gode, og det spreder ro på holdet og hele staben, mener Contador.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere