Her er Bjarne Riis' Tour-hold

Tre danskere klar til at køre Alberto Contador til sejr i Tour de France

Brian Vandborg blev den danske kanin, Bjarne Riis trak op af hatten. De seneste to år har Vandborg kørt Tour de France for Liquigas. (Foto: Ole Steen)
Brian Vandborg blev den danske kanin, Bjarne Riis trak op af hatten. De seneste to år har Vandborg kørt Tour de France for Liquigas. (Foto: Ole Steen)

Gætterierne har ingen ende villet tage, når emnet de seneste uger er blevet drejet ind på, hvordan Saxo Bank-Sungards trup til Tour de France kommer til at se ud. Og specielt antallet af danskere har været til debat.

Her er svaret så: Der kommer tre danskere med.

I forvejen var Nicki Sørensen og Chris Anker Sørensen sikre bud, mens Michael Mørkøv og Brian Vandborg spøgte i kulissen. Både Mørkøv og Vandborg har gode evner som temporyttere, hvilket er til gavn i holdløbet på 2. etape, og det var forventeligt, at der kun var en af dem, der kom med, og det blev altså Brian Vandborg, der trak det længste strå og 2. juli for tredje gang kan kalde sig Tour de France-rytter.

Vandborg er blandt de ryttere, der skal trække læsset på de flade etaper, mens Alberto Contador i bjergene vil få assistance af sin flok af spanske hjælperyttere, der kom med fra Astana, Richie Porte samt altså Chris Anker Sørensen.

- Vi har selvfølgelig forsøgt at sammensætte holdet, så det passer bedst muligt til den overordnede strategi. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi stiller til start for at vinde Touren, og derfor har det handlet om at finde de rigtige ryttertyper til at give Alberto den bedste støtte gennem de tre uger.

- Vi er nået frem til en trup, der både kan beskytte, være aggressiv og forsvare, og vi er stærke både på flad vej og i bjergene. Jeg synes, det er et fantastisk stærkt hold, vi kan mønstre, siger Bjarne Riis og pointerer, at konkurrencen om pladserne har været hård.

- Det er aldrig noget let opgave at vælge folk fra. Flere af de ryttere, vi har måtte skuffe, fortjente virkelig en plads på holdet."

Truppen
Alberto Contador, Spanien
Benjamin Noval, Spanien
Jesús Hernández, Spanien
Daniel Navarro, Spanien
Nicki Sørensen, Danmark
Chris Anker Sørensen, Danmark
Brian Vandborg, Danmark
Richie Porte, Australien
Matteo Tossatto, Italien

1 af 2 Chris Anker Sørensen har længe været sikker på en plads i Saxo Bank-Sungards Tour de France-trup. Han får dansk selskab af Nicki Sørensen og Brian Vandborg. (Foto: AP)
2 af 2 Brian Vandborg blev den danske kanin, Bjarne Riis trak op af hatten. De seneste to år har Vandborg kørt Tour de France for Liquigas. (Foto: Ole Steen)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere