Riis fravælger denne rytter til Touren

Saxo Bank - SunGards Tour de France-mandskab bliver uden svenske Gustav Larsson

Gustav Larsson er fravalgt til Bjarne Riis' Tour de France-trup (Arkivfoto: AP)
Gustav Larsson er fravalgt til Bjarne Riis' Tour de France-trup (Arkivfoto: AP)

Den svenske temporytter Gustav Larsson blev kort før årets Giro d'Italia siet fra til den trup, der skulle støtte Alberto Contador i Støvlelandet. Derfor forventede mange, at det var for at spare svenskeren til årets Tour de France.

Men nu er den svenske rytter også blevet fravalgt til Tour de France. Det bekræfter Larsson selv.

Se også: Her er Bjarne Riis' Tour-bombe

- Det er ærgerligt, at jeg ikke skal med. Jeg mener, selvfølgelig vil jeg køre Touren. Jeg troede, at de havde brug for mig, men alligevel ikke. Jeg ved ikke, hvad de har tænkt faktisk, siger Gustav Larsson til Eurosport.se.

Det er en pæn overraskelse, at svenskeren ikke kommer med, da der allerede på årets anden etape ligger en holdtidskørsel og venter. En disciplin hvor Gustav Larsson kunne have gjort en god figur med sine fremragende tempo-egenskaber.

Men Bjarne Riis har altså valgt at prioritere anderledes. I morgen offentliggør Saxo Bank-SunGard hele deres Tour-trup.

1 af 2 (Foto: Claus Bjørn Larsen)
2 af 2 Gustav Larsson er fravalgt til Bjarne Riis' Tour de France-trup (Arkivfoto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere