Styrtet rytter uden for livsfare

Mauricio Soler er fortsat indlagt på hospitalet i Schweiz, men meldes nu uden for livsfare

Juan Mauricio Soler har svævet mellem liv og død siden det alvorlige styrt, som columbianeren var ude for i årets Schweiz Rundt. Selv om Soler endnu ikke er vågnet op, er der positive meldinger fra hans hold Team Movistar.

Læs også: Bevidstløs efter styrt

- Vi kan nu fastslå, at han er uden for livsfare. Han er begyndt at røre en smule på sig, og testene tyder på, at der ingen rygmarvsskader er, selvom vi fortsat må afvente yderligere undersøgelser. Nu må vi se, om der har udviklet sig neurologisk skade.

- Det tager tid at undersøge, og vi må være tålmodige. Mauricio er stadig på intensivafdelingen, og han bliver der i adskillige dage fremover, fortæller holdets læge Alfredo Zúñiga til movistarteam.com.

Team Movistar-rytteren styrtede på en nedkørsel og kørte direkte ind i et hegn i høj fart. På tidspunktet lå Soler på den samlede andenplads i klassementet.



0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere