Storhold vil fusionere med Riis

Ifølge l'Equipe vil Astana fusionere med Saxo Bank SunGard for at få fingrene i Alberto Contador

Astana har ifølge fransk avis tilbudt Bjarne Riis en fusion. (Foto: AP)
Astana har ifølge fransk avis tilbudt Bjarne Riis en fusion. (Foto: AP)

Bjarne Riis er på jagt efter en ny hovedsponsor - og pengestærke Astana er på jagt efter en ny kaptajn.

Nu skriver den franske avis l'Equipe, der sædvanligvis er godt orienteret om hvad der rører sig i cykelbranchen, at det kazakhiske storhold Astana har tilbudt Bjarne Riis en fusion mellem Astana og Saxo Bank SunGard - som næste år står uden Saxo Bank som hovedsponsor.

Ifølge avisen er manden bag tilbuddet Astanas nye finansdirektør, Aidar Makhmetov. Samme mand har desuden forsøgt at købe Vincenzo Nibali fri af Liquigas for 2,5 millioner euro, men har angiveligt fået afslag. Nu har hovedsponsor Liquigas angiveligt fået et tilbudt en aftale om russiske gasforsyninger mod at slippe Nibali.

Samtidig skulle Makhmetov altså have sendt et tilbud om fusion til Bjarne Riis, som er gået på jagt efter en ny hovedsponsor til næste sæson.

Alberto Contador kørte for Astana, inden han før denne sæson sæson skiftede til Bjarne Riis' mandskab.

Kaptajn på Armstrongs tidligere hold er lige nu Roman Kreuziger, ligesom rutinerede Alexander Vinokourov kører på holdet.

Saxo Bank-SunGards pressechef Anders Damsgaard afviser til Feltet.dk at kommentere historien.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere