Tour de France vinker forude i horisonten, hvor Saxo Bank-SunGards Alberto Contador er den naturlige favorit til sejren. Men den spanske etapeløbs-specialist er bange for, at hans fomodet værste konkurrent er bedre forberedt end ham selv.
- Jeg tror, Andy (Schleck, red.) har forberedt sig godt ved at være med i forskellige løb, så han vil være mere frisk, siger Alberto Contador til sporten.tv2.dk.
Læs også: Rasmussen uheldig i Contador-triumf
Alberto Contador har brugt Giro d'Italia som opvarmning til årets franske rundtur, og selvom løbet endte med en stor triumf for Contador og holdet, så er den spanske stjerne klar over, at deltagelsen i Italien ikke var den optimale prioritering.
- Det er klart, at den bedste forberedelse til Tour de France ikke var Giroen.
- Så jeg tror da, at de ryttere, der udelukkende har Touren som deres første mål, vil være mere frisk, når vi starter, fortæller Contador.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.