Fuglsang med egne Tour-ambitioner

Den danske bjergrytter Jakob Fuglsang håber, at han får lov til at køre efter en flot placering i klassementet i årets Tour de France

Fuglsang håber på at kunne køre et godt Tour-klassement (Foto: Ernst van Norde)
Fuglsang håber på at kunne køre et godt Tour-klassement (Foto: Ernst van Norde)

Jakob Fuglsang er i disse dage på vej mod et top-resultat i Schweiz Rundt, hvor han indtager en øjeblikkelig 7. plads i klassementet og med gode muligheder for avancement.

Selvom danskeren sidder fint med fremme nu, så skal formen først topppe under årets Tour de France, hvor Fuglsang håber, at han også kan få lov at køre efter sine egne klassementsdrømme

- Hovedmålet er touren, og at være 100 % klar til den. Jeg vil gerne gøre det bedre, end jeg gjorde sidste år i min debut. Hvis alt går vel, så kan jeg måske køre efter at få et resultat i det samlede klassement, siger Fuglsang til Shimano Race TV.

Se også: Topkørsel af Fuglsang

Selvom han håber på en god placering i årets Tour de France, så er danskeren godt klar over, at han primært er hjælperytter for sine to kaptajner.

- Først og fremmest handler det selvfølgelig om Andy og Frank (Schleck, red.), og deres muligheder for en topplacering, men derefter må jeg se, om der er plads til egne ambitioner. Det håber jeg på, siger den tre-dobbelte Post Danmark Rundt-vinder.

Årest Tour de France starter lørdag d. 2. juli. Schweiz Rundt slutter i weekenden.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere