Brian Nygaard og Kim Andersens mandskab Leopard-Trek må påtage sig den store favoritværdighed, når World Tour-løbet Schweiz Rundt indledes i dag. Som det eneste af Tour de France-holdene har det luxembourgske mandskb valgt at sende alle dets Tour-profiler afsted til det midteuropæiske højland.
Alle otte ryttere, der stiller til start, forventes at være en del af Tour de France-truppen.
- Jeg er spændt på, hvordan det går, for jeg kan godt se, at mange af de andre hold har valgt at sende de fleste af deres Tour de France-ryttere til Critérium du Dauphiné, siger sportschef Kim Andersen til Politiken.
- Jeg holder imidlertid fast ved den plan, som har virket udmærket tidligere. Ikke mindst ud fra den opfattelse, at jeg synes, at tiden fra afslutningen på Dauphiné frem til starten på Tour de France bliver en anelse for lang.
Netop i Dauphiné markerer konkurrenten Saxo Bank-SunGard sig fremragende med Chris Anker Sørensen.
Derfor må holdet også påtage sig favoritværdigheden, ikke mindst fordi holdet stiller til start med sidste års Schweiz Rundt-triumfator Frank Schleck, i det ni dage lange etapeløb.
Leopard-Trek stiller med en enkelt dansker, hvor Jakob Fuglsang skal forsøge at forsvare sidste års 3. plads i løbet.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.