Frustreret Hushovd: Afgør Contador-sagen

Den norske cykelverdensmester er ærgerlig over, at der ikke er faldet nogen afgørelse i Alberto Contadors dopingsag inden årets Tour de France

Thor Hushovd vil have afgjort Alberto Contadors dopingsag (Foto: AP)
Thor Hushovd vil have afgjort Alberto Contadors dopingsag (Foto: AP)

Alberto Contador afgav en positiv dopingprøve, der viste spor af clenbuterol, sidste sommer. Men her, godt et år efter, er der endnu ikke faldet nogen endelig dom i mod den tredobbelte Tour-vinder og nylige Giro d'Italia-vinder.

Det betyder, at Bjarne Riis' spanske etapeløbs-es fortsat kan køre- og vinde - cykelløb, mens man venter på afgørelsen. Det frustrerer kollegerne i cykelfeltet, at der endnu ikke er faldet nogen dom i sagen.

- Det er klart, at det er frustrerende. Vi cyklister forstår ikke, at der ikke er faldet en afgørelse endnu. Kan man ikke bare komme med et ja eller nej, siger en irriteret verdensmester til Dagbladet.no.

Læs også: Konkurrent: Hvad sker der med Contador?

Senest har den internationale sportsdomstol, CAS, meddelt, at de først kan komme med en afgørelse efter årets Tour de France er overstået, mens Tour de France-arrangørerne har bekræftet, at Alberto Contador er velkommen i juli måned.

Men at sagen endnu ikke er afgjort gør blot den kommende tid endnu mere belastende for sporten, mener Hushovd.

- Det er synd, at man ikke blev færdig med sagen inden touren. Det vil bare skabe negativ omtale om både Contador, touren og cykelsporten generelt både før og under Tour de France. Det er det eneste, vi kommer til at snakke om, hvis han vinder, siger Hushovd.

Årets Tour de France starter d. 2 juli.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere