Contador overvejer sin Tour-deltagelse

Alberto Contador vil bruge den kommende tid til at overveje, om han stiller op i Tour de France

Alberto Contador havde masser at fejre i Giroen, som han endte med at vinde. Nu står den på afslapning og ikke så mange tanker om de kommende måneder, siger hans bror. (Foto:  AP)
Alberto Contador havde masser at fejre i Giroen, som han endte med at vinde. Nu står den på afslapning og ikke så mange tanker om de kommende måneder, siger hans bror. (Foto: AP)

Vejen er banet for Alberto Contadors deltagelse i Tour de France, men alligevel tøver spanieren med at melde sig klar til det cykelløb, der begynder om en måneds tid.

Det siger hans bror og manager, Fran Contador, til den spanske avis Marca.

- For Alberto handler det lige nu kun om at restituere ovenpå strabadserne i Giroen, men i sidste ende tror jeg, at han er med i Tour de France.

- Nu tager han sig den nødvendige tid. Kun hvis han er helt overbevist om, at han stiller op med fuld styrke, rejser han til Frankrig, siger han til avisen.

Alberto Contador skulle i denne måned have været indkaldt til høring ved den internationale sportsdomstol CAS for at afgive forklaring i sagen om hans positive clenbuteroltest.

Høringen kunne have blokeret for en Tour de France-deltagelse, men er nu udsat, og samtidig har Tour de France-direktør Christian Prudhomme givet Contador grønt lys til at deltage i løbet.

Alligevel overvejer Alberto Contador altså fortsat, om han stiller op, og det skyldes avisen El Pais, at han vil være sikker på at være i topform, hvis han gør det.

- Hvis Contador stiller op, sker det udelukkende for at vinde løbet. En podieplads har ingen interesse, skriver avisen ifølge Politiken.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere