Konkurrent: Hvad sker der med Contador?

Cadel Evans kan ikke begribe, hvorfor det skal tage så lang tid at føre doping-sagen mod Saxo Bank-Sungard-kaptajnen Alberto Contador

Alberto Contador må væbne sig med tålmodighed, da hans doping-høring er udsat til august. (Fotro: AP).
Alberto Contador må væbne sig med tålmodighed, da hans doping-høring er udsat til august. (Fotro: AP).

Det er helt uforståeligt, at appel-sagen mod Saxo Bank-Sungards Alberto Contador er trukket ud, og høringerne først kan påbegyndes i august, mener australske Cadel Evans.

- Hvorfor det tager så lang tid, undrer mig ærligt talt. I vores job bliver vi betalt mere for at køre hurtigere. Men med advokater ser det ud til at være den anden vej rundt. Som alle andre vil jeg gerne have en afgørelse, siger Cadel Evans.

Sløvsindet kommer dog ikke som en stor overraskelse for den tidligere verdensmester, der finder den lange sagsbehandling symptomatisk for cykelsporten.

- Jeg ved ikke, hvorfor disse ting bliver ved med at ske i cykelsporten. Andre sportsgrene har lignende problemer, men løser dem hurtigt. I cykelsporten kører vi på i 12 måneder i denne situation.

Tror på sine chancer
De franske arrangører af Tour de France, ASO, har meldt ud, at Alberto Contador er velkommen i løbet, selv om der har hersket stor usikkerhed om hans deltagelse.

Det bekymrer dog ikke den 34-årige BMC-kaptajn, der med en minutiøs forberedelse endelig håber på at kunne skifte sine hidtil to andenpladser ud med en førsteplads.

- Jeg kigger kun på mig selv og mit hold i forhold til at være i den bedst mulige form til at vinde Touren, siger Cadel Evans, der tror på, at han kan slå de seneste to års Tour-konge.

- Selvfølgelig tror jeg, at jeg kan vinde. Contador kan blive slået i Tour de France. Alle er menneskelige, siger australieren.

1 af 2 - Hvorfor skal det tage så lang tid med Contador-sagen, undrer den australske Tour-udfordrer Cadel Evans sig. (Foto: AP).
2 af 2 Alberto Contador må væbne sig med tålmodighed, da hans doping-høring er udsat til august. (Fotro: AP).
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere