Annonce:
Annonce:

Armstrongs ven: Han tog doping

George Hincapie, Lance Armstrongs evige løjtnant, erkender nu, at han har set den syvdobbelte Tour-vinder tage doping

Hincapie og Armstrong i Paris efter sejr nummer syv i 2005. (Foto: AP)
Hincapie og Armstrong i Paris efter sejr nummer syv i 2005. (Foto: AP)
Annonce:
Følg Cykling

Korthuset er ved at ramle sammen om ørerne på Lance Armstrong.

Efter Tyler Hamilton torsdag fortalte, at han på US Postal-holdet havde taget doping sammen med den syvdobbelte Tour-vinder i 1999, fortsatte turen til den måske mest loyale af alle Armstrong-hjælpere de seneste 12 år - George Hincapie.

Fredag aften viste tv-stationen CBS en bid af en længere dokumentar fra programmet 60 Minutes, der vises søndag. Her blev det fortalt, at Hincapie foran en såkaldt federal grand jury, at han har set Armstrong tage doping, og at de har taget forbudte stoffer sammen.

Manden er om nogen er kendt som Armstrongs løjtnant i Tour-feltet og er den eneste, der har kørt side om side med Armstrong alle syv år, amerikaneren vandt Tour de France. Sidste år fortalte Armstrong i et interview, at han betragtede Hincapie som en bror.

Annonce:

'Meget uheldigt'
Ifølge tv-programmet fortalte Hincapie, at de to ryttere hjalp hinanden med at finde stoffer som epo og testosteron. Han har dog afvist at lade sig interviewe af CBS.

- Det er meget uheldigt, at det er det eneste, folk vil snakke om lige nu. Jeg vil fokusere på fremtiden i sporten, og hvad der skal til for at rense den. Jeg tror på cykling og vil gerne støtte den, sagde den rutinerede rytter ifølge nyhedsbureauet AP. Han deltager lige nu i etapeløbet Tour of California.

Hincapie og Hamilton er blandt mange tidligere holdkammerater og ansatte under Armstrong, der er blevet afhørt foran en federal grand jury i Los Angeles. Den skal tage stilling til, om der er materiale nok til at køre en decideret retssag mod Armstrong.

Den anklagede stjerne har igen og igen nægtet at have taget præstationsfremmende medikamenter. Han er aldrig blevet testet positiv for doping.

Hincapie aldrig snuppet
Hans advokat Mark Fabiani, der i går afviste Tyler Hamiltons forklaring, afviser at besvare Hincapies anklage.

Annonce:

- Vi ved ikke, hvad der er blevet sagt af Hincapie, og vi kommenterer ikke på anonyme kilders oplysninger, sagde han med henvisning til CBS' kilder.

Floyd Landis fortalte sidste år som den første, at han havde set Armstrong benytte sig af bloddoping. Men hvor han og Hamilton har et troværdighedsproblem omkring doping (de har begge nægtet det i årevis for siden at indrømme det), er George Hincapie aldrig blevet testet positiv eller har indrømmet brug af doping.

Frankie Andreu, endnu en tidligere Armstrong-hjælper, har også indrømmet brug af præstationsfremmende stoffer.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Milliarderne forsvinder op i den blå luft
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: