Kyllingen vil udnytte dansk giro-start

Skaffer Michael Rasmussen 30-40 mio. kroner inden august kan hans drøm om en Grand Tour med start i Herning blive til virkelighed

Michael Rasmussen og Contador kan blive hovednavne i giroen på dansk grund. (Foto: Ernst van Norde)
Michael Rasmussen og Contador kan blive hovednavne i giroen på dansk grund. (Foto: Ernst van Norde)

Michael Rasmussens ukuelige vilje og evige ambitioner i den cykelsport, der har kostet ham lige dele fornøjelse og forbandelse, fik i går ny næring, da det kom frem, at Herning formentlig bliver hjemsted for starten på Giro d’Italia næste år.

Selv om han er kaptajn for kontinentalholdet Christina Watches-Onfone, der kun lige har kørt dets første løb, øjnede han i aftes en enestående chance for at foretage et kvantespring opad i hierarkiet og allerede næste år debutere i den italienske Grand Tour.

– Hvis det er sandt, at Giroen kommer til Herning, så kan jeg udmærket se, at det kunne blive en katalysator for os, siger Michael Rasmussen.

– Der er nok nogen på holdet, der vil forsøge at holde mig i stramme tøjler og sikre, at ambitionerne ikke vokser mig over hovedet, men det ville da være tosset ikke at udnytte en sådan chance, siger Rasmussen.

Første betingelse for overhovedet at komme i betragtning til et så stort løb er at rykke op i cykelholdenes næstbedste række og blive et Pro Continental-team. Det kræver et beløb i størrelsesordenen 30-40 millioner kroner. Det har hele tiden været idéen med projektet, at det skulle vokse, men ingen har overvejet, at det skulle ske med den raketfart, en Giro-deltagelse allerede næste år kræver.

Senest i august, vurderer Rasmussen, skal holdet over for den internationale cykleunion dokumentere, at det økonomisk er i stand til at forstærke holdet i tilstrækkelig grad. Det er umådelig kort tid til at rejse et beløb af den størrelse, erkender Rasmussen.

Læs mere om Giro-starten i Danmark i Ekstra Bladet fredag.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere