Her er Saxo Bank's tour-hold

Fire danskere med i Tour de France for Team Saxo Bank. - Alle er 100 procent klar, siger Bjarne Riis

Matti Brechel er en af fire danskere på Team Saxo Banks Tour-.hold (Foto: Lars Rønbøg)
Matti Brechel er en af fire danskere på Team Saxo Banks Tour-.hold (Foto: Lars Rønbøg)

Team Saxo Bank har udtaget holdet til årets største cykelbegivenhed, Tour de France, som starter lørdag d. 3. juli med en 8.9 kilometer lang prolog i Rotterdams gader. Holdet består af Fabian Cancellara, Andy Schleck, Fränk Schleck, Jens Voigt, Stuart O'Grady, Matti Breschel, Chris Anker Sørensen, Jakob Fuglsang og Nicki Sørensen.

Team Saxo Bank har en bred og talentfuld trup, hvilket har gjort udvælgelsen af holdet særdeles vanskelig:

- Vi har ti ryttere i bruttotruppen, hvor alle er 100% klar til at køre Tour de France, og det har gjort udvælgelsen enormt vanskelig for os. Derfor er beslutningen i højere grad truffet på baggrund taktiske end styrkemæssige overvejelser. Vi har stået med et luksusproblem, og det er svært at skulle bede en rytter blive hjemme, når man ved, at han ville have gjort det fremragende. Nu ser vi frem til et Tour de France med Team Saxo Bank i forreste linje, lyder det fra holdejer Bjarne Riis.

Den svenske tempospecialist, Gustav Larsson, står klar i kulissen i tilfælde af sygdom eller skader.

0 kommentarer
Vis kommentarer