Sejren i tynd tråd for Alex og Mørkøv

Alex Rasmussen og Michael Mørkøv skal finde noget ekstraordinært frem, hvis sejren i seksdagesløbet i Gent skal blive deres søndag aften

Alex Rasmussen og Michael Mørkøv har endnu ikke opgivet sejren i Gent. (Foto: Anthon Unger)
Alex Rasmussen og Michael Mørkøv har endnu ikke opgivet sejren i Gent. (Foto: Anthon Unger)

Mørkøv og Rasmussen jagter en samlet sejr i Gent.

Men de står ikke med de bedste kort på hånden inden finalen søndag aften.

Lørdag tabte det danske makkerpar en omgang til løbets førende par Bruno Risi og Franco Marvulli, hvorfor de nu ligger nummer fire.

Men dermed ikke sagt, at verdensmestrene i parløb har opgivet tanken om sejr.

- Selv om vi har måttet afgive førstepladsen efter løbets to første døgn, så har vi masser af selvtillid og moment i vores kørsel, og derfor kører vi naturligvis efter en samlet sejr i dag. De andre par vil ikke kunne holde lige så godt øje med os som de to første aftener, og det håber vi på at kunne udnytte, siger Michael Mørkøv.

Finalen begynder klokken 18.

Stillingen blandt de fire forreste par inden sjette døgn:

1. Bruno Risi - Franco Marvulli (Schweiz) 338 point.

2. Danny Stam (Holland) - Leif Lampater (Tyskland) 237 point.

1 omgang efter:

3. Iljo Keisse (Belgien) - Roger Kluge (Tyskland) 360 point.

4. Alex Rasmussen - Michael Mørkøv (Danmark) 357 point.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere