Riis er Schleck-brødrenes fortrukne chef

Selv om de sandsynligvis vil blive lokket af lukrative tilbud andre steder fra, så vil Andy og Fränk Schleck helst forlænge kontrakterne med Bjarne Riis

Fränk Schleck foretrækker Bjarne Riis som chef. (Foto: Claus Bonnerup)
Fränk Schleck foretrækker Bjarne Riis som chef. (Foto: Claus Bonnerup)

Om et år udløber Bjarne Riis' kontrakter med de to luxembourgske brødre Fränk og Andy Schleck, men den danske holdejer på Team Saxo Bank har gode chancer for at beholde de to bjergryttere, selv om de også er attraktive for mange andre hold.

- Jeg tror bestemt, andre vil spørge os, men vi foretrækker at blive hos Bjarne. Vi voksede op på dette hold. Vi har det godt og komfortabelt. Hvorfor skulle vi ændre på det? siger Andy Schleck til B.T.

Især Lance Armstrong og hans nye hold Team Radioshack har været meldt meget interesseret i ikke mindst Andy Schleck, der i sommerens Tour de France viste sig som den alvorligste trussel mod Alberto Contador.

- Vi vil meget gerne blive. Vi er glade og tilfredse med at være på holdet, siger storebror Fränk Schleck.

De to har i den forgangne sæson ikke mærket noget til, at Riis' økonomi til driften af holdet er blevet presset af IT Factorys kollaps for et år siden.

- Vi fik alt, vi ønskede. Træningen var perfekt. Ingen problemer overhovedet, siger Fränk Schleck.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere