VM-sølvvinder forlader Bjarne Riis

Aleksandr Kolobnev er blevet løst fra sin kontrakt med Team Saxo Bank et år før tid

Aleksandr Kolobnev (tv.) på podiet ved siden af guldvinder Cadel Evans og bronzevinder Joaquin Rodriguez Oliver (th.) efter landevejsløbet ved VM i Mendrisio i Schweiz i september. (Foto: AP)
Aleksandr Kolobnev (tv.) på podiet ved siden af guldvinder Cadel Evans og bronzevinder Joaquin Rodriguez Oliver (th.) efter landevejsløbet ved VM i Mendrisio i Schweiz i september. (Foto: AP)

Rytterne fortsætter med at forlade Bjarne Riis' Team Saxo Bank i en lind strøm.

I dag meddeler det danske cykelhold, at russeren Aleksandr Kolobnev med udgangen af året forlader holdet et år før udløbet af sin kontrakt for at skifte til et andet, endnu ikke navngivet Pro Tour-hold.

- Alexandr Kolobnev er en fantastisk cykelrytter, som vi har stor sportslig og menneskelig respekt for, og vi vil ikke stå i vejen for ham. Vi har været taknemlige for hans indsats på og udenfor landevejen og løser ham fra sin kontrakt med teamet og ønsker ham held og lykke, siger Bjarne Riis i en pressemeddelelse.

Kolobnev vandt VM-sølv så sent som i september og regnes for en stærk hjælperytter på klassikerne.

- Jeg har været glad for de tre år hos Team Saxo Bank, som har løftet mig op på et højere niveau. Jeg er taknemlig for, at Bjarne giver mig muligheden for at kunne tage imod et andet tilbud, hvor jeg får en ledende rolle, siger russeren.

Team Saxo Bank har til gengæld skrevet toårige kontrakter med 'to lovende talenter', 22-årige Jaroslaw Marycz fra det italienske hold Team Fidibc.com, samt 26-årige Sebastian Haedo, der er bror til Saxo Bank-rytteren Juan Jose Haedo.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere