Danskere i front

De danske verdensmestre Alex Rasmussen og Michael Mørkøv fører seksdagesløbet i Gent

Michael Mørkøv og Alex Rasmussen fører seksdagesløbet i Gent. (Foto: Anthon Unger)
Michael Mørkøv og Alex Rasmussen fører seksdagesløbet i Gent. (Foto: Anthon Unger)

Det lykkedes Team Saxo Banks verdensmestre, Alex Rasmussen og Michael Mørkøv, at tage føringen i overbevisende stil allerede efter første aften i seksdagesløbet i belgiske Gent.

Favoritterne Bruno Risi og Franco Marvulli er på andenpladsen, mens Iljo Keisse følger med holdkammeraten Roger Kluge på 3. pladsen.

Alle tre par er på omgangshøjde, og danskerne fører på point, skriver Saxo Bank på deres hjemmeside.

- Vi var på forkant hele aftenen og fik kørt nogle kloge jagter. Det tog os dog lidt tid at lære banen at kende, og det kostede os sejren i vores paradedisciplin, 1 omgang på tid, hvor vi blev slået af schweizerne med 0,01 sec. Selvom denne enkelte sejr glippede, er dette løb skræddersyet til os. Vi har hver aften to tidskørsler, hvor vi har vores force, så der er mange point at køre om, fortæller Michael Mørkøv.

- Vi startede aftenen med at vinde parudskilningsløbet og derefter den store åbningsjagt. Senere vandt vi 500m-tidskørslen, så vi snuppede i hvert fald vores del af buketterne i aften, fortæller en glad Michael Mørkøv efter førstedagen i Gent.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere