Forsvarer Chris Anker: Umuligt at undgå

Team Saxo Banks sportsdirektør Kim Andersen mener, at det stort set er umuligt for cykelryttere at undgå advarsler fra antidopingmyndighederne

Chris Anker Sørensen har fået en advarsel for ikke at være til rådighed for dopingkontrollen. Det er næsten umuligt at undgå, siger hans sportsdirektør. (Foto: Claus Bonnerup)
Chris Anker Sørensen har fået en advarsel for ikke at være til rådighed for dopingkontrollen. Det er næsten umuligt at undgå, siger hans sportsdirektør. (Foto: Claus Bonnerup)

Advarsler fra Anti Doping Danmark eller andre antidopingmyndigheder er næsten umulige at undgå for cykelryttere. Det mener Team Saxo Banks sportsdirektør Kim Andersen, efter at Chris Anker Sørensen har fortalt, at han i sommer modtog en advarsel.

- Det er næsten håbløst ikke at få en advarsel på et eller andet tidspunkt, siger Kim Andersen til Jyllands-Posten.

Chris Anker Sørensen modtog sin advarsel i slutningen af juli efter et gadeløb i Kjellerup. I stedet for at overnatte hos sine forældre som planlagt, valgte han at overnatte i Kjellerup, men den efterfølgende morgen havde Anti Doping Danmark været forbi forældrenes hjem.

- Det viser bare, hvor svært systemet er. Man skal virkelig være påpasselig med det. Jeg tror, at Chris fortæller det for at vise, at det kan være næsten håbløst. Der er en overraskelsesfest for ham i Kjellerup, og han vælger at sove der, og så kommer han for sent næste dag, forklarer sportsdirektøren.

Kim Andersen håber, at cykelsporten en dag får mulighed for at lempe reglerne:

- Man kan håbe, at man på et tidspunkt får bygget så meget tillid op til cykelsporten igen, at man kan slække lidt på reglerne, for det er meget omfangsrigt.

Tre advarsler inden for en periode på 18 måneder giver en karantæne på to år.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere