Kyllingen har fået ny kontrakt

Michael Rasmussen har været til et krisemøde med det hold, som troede, det havde kontrakt med danskeren. Nu tror han snart, at hans nye arbejdsgiver vil melde ud

Michael Rasmussen har ikke haft en fast kontrakt siden, han blev smidt ud af Tour de France i 2007 og fik to års karantæne for bryde de såkaldte whereabouts-regler. (Foto: Rasmus Flindt Petersen)
Michael Rasmussen har ikke haft en fast kontrakt siden, han blev smidt ud af Tour de France i 2007 og fik to års karantæne for bryde de såkaldte whereabouts-regler. (Foto: Rasmus Flindt Petersen)

Det italienske cykelhold CDC-Cavaliere var overbevist om, at det havde skrevet kontrakt med Michael Rasmussen for næste sæson.

Men Michael Rasmussen mener kun, at der er tale om en forhåndskontrakt, og han vil i stedet køre for et andet hold. Lørdag mødtes parterne i Italien for at finde en løsning - og den kommer, siger Michael Rasmussen til politiken.dk.

- Mødet i dag skulle skabe basis for, at sagen med CDC-Cavaliere afsluttes på en måde, så begge parter lider mindst mulig skade. Hvordan det skal foregå i detaljer, er endnu ikke fastlagt. De videre forhandlinger i den sammenhæng overlades til advokaterne, og de sætter sig sammen allerede igen på mandag.

- Men set fra mit synspunkt har dagens samtaler være meget positive, siger danskeren, der har overstået to års karantæne for at have løjet om sine opholdssteder over for antidopingmyndighederne.

Kan ikke gå hurtigt nok
Årsagen til, at Rasmussen alligevel ikke vil køre for det italienske mandskab, er, at der i mellemtiden er dukket et tilbud op, som er mere spændende for danskeren.

- Nu går der ikke ret lang tid, før det kan offentliggøres, at jeg har skrevet kontrakt med et andet mandskab.

- Det er helt op til mit nye hold at offentliggøre, at aftalen er faldet på plads, og det sker i form af en pressemeddelelse, og det kan ikke gå hurtigt nok efter min opfattelse, for jeg vil meget gerne have min fremtid i faste rammer, siger Michael Rasmussen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere