Saxo-Tinkoff-stjerne ude i tre måneder

En seks centimeter lang flænge koster Karsten Kroon mindst lige så mange ugers pause

Vi skal langt ind i foråret inden Karsten Kroon kommer på cyklen igen (Foto: Corbis)
Vi skal langt ind i foråret inden Karsten Kroon kommer på cyklen igen (Foto: Corbis)

En grim skade har ødelagt ikke bare lårmusklen - men også det meste af foreårssæsonen for Team Saxo-Tinkoff-profilen Karsten Kroon.

I et stort styrt under dagens Tour of Qatar-etape var hollænderen en af tre Riis-ryttere, der var i asfalten. Mens danskerne Jonas Aaen Jørgensen og Matti Breschel var heldige med overfladiske skrammer, blev Kroon flænget af et tandhjul, som flænsede et dybt, seks centimeter langt kødsår i hans højre lår.

Læs også:

Se også: Riis-rytter får grim skade

Han blev tirsdag eftermiddag opereret og syet, og vil ikke kunne genoptage træningen før om seks uger, og vil ifølge Team Saxo Bank-Tinkoff ikke kunne være med i løb før om tre måneder.

- En rytter i fronten af feltet styrtede, og derfra gik det meget stærkt. Rytterne foran mig ramte asfalten, og jeg kunne intet gøre for at komme udenom. På en eller anden måde landede jeg på et tandhjul, der så flænsede mit lår, siger Karsten Kroon her til aften til holdets hjemmeside, som skriver, at skuffelse lyste ud af Kroon, hvilket han også her giver udtryk for:

Læs også:

Se også: Tour-helt igen torpederet af bil

- Jeg er utrolig skuffet og ked af det. Jeg havde en god fornemmelse i benene og så frem til at skulle køre mig i form til forårsklassikerne, hvor jeg skulle have toppet. Nu kommer jeg ikke rigtig i gang, før de er ovre. Nu håber jeg blot på at kunne komme i form til sommerens løb.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere