Dybt skuffet dansker vraget til Giroen

Vacansoleil-rytteren Martin Mortensen har slidt hele sæsonen under løfte om at blive udtaget til Giro d'Italia med start i hans fødeby, men tirsdag blev han overraskende vraget til løbet

Ingen Giro til Martin (Arkivfoto: AP)
Ingen Giro til Martin (Arkivfoto: AP)

For en uge siden modtog Martin Mortensen en email fra ledelsen på det hollandske Vacansoleil-mandskab med bekræftelse på en klar aftale om, at han i år skulle køre Giro d'Italia, der begynder 5. maj i Herning.

Men tirsdag morgen vågnede han op til en ny melding: Du har ikke leveret nok resultater i foråret, så du skal ikke køre Giro d'Italia.

- Det er dybt skuffende og dybt ærgerligt. Det er nok kun én gang i livet, at man får chance for at stille til start i en Grand Tour, der begynder i ens fødeby, så jeg er meget ked af, at jeg ikke er udtaget, siger 27-årige Martin Mortensen til ekstrabladet.dk.

Se også: Mortensen kan drømme om Giro i Danmark

Sportsdirektør Jean-Paul van Poppel begrunder sit afslag til Mortensen med, at danskeren ikke har leveret nævneværdige resultater i foråret.

- Det er hans opfattelse og hans beslutning, men jeg har svært ved at se, hvordan jeg skulle have lavet resultater, når jeg i alle løb har haft en bunden opgave som hjælperytter for en holdkaptajn, siger Martin Mortensen.

- Jeg har udført de opgaver, jeg har fået, og har fulgt de aftaler, der er blevet indgået. Kun ved at bryde aftaler og køre, som det passer mig, kunne jeg have lavet bedre resultater.

Læs også:

Se også: Martin Mortensen kører for klassikersejr

Stadig er der en lille chance for, at Giroen trods alt bliver til noget, idet Mortensen er 1. reserve på Giro-holdet, men skulle en rytterkollega blive sat ud af spil på grund af sygdom eller styrt inden starten i Herning på næste lørdag, vil det ikke være en god måde at få Giro-debut på.

- Jeg ønsker selvfølgelig kun det bedste for mine holdkammerater, men jeg fortsætter da min træning som om, jeg var udtaget til løbet, siger Mortensen.

- Jeg er skuffet over det her, men jeg må bare springe på cyklen og bevise, at det er en fejl ikke at tage mig

Læs mere:

Se også: Rytter langer ud efter landstræneren

Giro d'Italia var for Mortensen et vigtigt udstillingsvindue i forhold til kontraktforhandlinger for næste sæson. Hans kontrakt med Vacansoleil kom i stand, da han blev til overs på Leopard Trek i fusionen med RadioShack, og den udløber ved årsskiftet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere