Saxo Bank snyder Alex Rasmussen i spurt

Team Saxo Banks Juan Jose Haedo vandt torsdag det franske endagsløb GP de Denain foran Alex Rasmussen

Juan Jose Haedo var hurtigere end danske Alex Rasmussen i spurten. (Arkivfoto: AP)
Juan Jose Haedo var hurtigere end danske Alex Rasmussen i spurten. (Arkivfoto: AP)

Bjarne Riis har ikke vundet mange sejre med sit cykelhold Team Saxo Bank i denne sæson. Men torsdag vandt holdets sprinter Juan Jose Haedo det franske endagsløb GP de Denain.

Haedo demonstrerede sin spurtstyrke, da argentineren holdt danske Alex Rasmussen fra Garmin-holdet bag sig.

Alex Rasmussen og Haedo arbejdede indtil spurten effektivt sammen i et udbrud. Men et styrt med 10 kilometer igen var dog ved at sætte en kæp i hjulet på Team Saxo Bank-toget.

Læs også: Se også: Kæmpechance til SaxoBank-talent Kæmpechance til SaxoBank-talent

- Vi havde selvfølgelig talt om mulighederne i løbet, og vi var enige om at køre offensivt, så da to udbrydere fik hullet til feltet, tog vi styringen og kontrollerede farten, siger sportsdirektør Fabrizio Guidi til holdets hjemmeside.

- Vi havde derfor duoen under kontrol, men med 10 kilometer igen mistede vi tre ryttere i et stort styrt, mens Haedo heldigvis gik udenom, og i spurten var han, godt hjulpet på vej af sine holdkammerater, suveræn.

- Det er forløsende for Haedo, og det er forløsende for hele holdet. Jeg har kunnet se Haedo komme i bedre og bedre form, og det var nu kun et spørgsmål om tid, før han var med helt fremme, siger Guidi.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere