Riis er stadig på røven

- Det nytter jo ikke en hujende gearskifter, at Alberto Contador skovler point sammen for at forsvinde til spanske Movistar et halvt år senere, skriver Ekstra Bladets sportschef

Bjarne Riis står stadig med masser af problemer på hånden. (Foto: AP)
Bjarne Riis står stadig med masser af problemer på hånden. (Foto: AP)

KAN MAN EGENTLIG sammenligne Poul Hansen og Bjarne Riis?

Tjae, vi kan da prøve. OB-træneren skal spille Superligaen færdig uden en angriber (sorry, Skoubo) og Team Saxo Bank-bossen skal køre Tour de France uden et bud på en top-ti-placering.

Se også: Riis i licens-optur: Vigtigt for Contador

Ikke just den fedeste position for de to sportsbosser – og vel også temmelig uvant for dem.

INGEN TVIVL: Bjarne Riis og Saxo Bank-mandskabet fik det bedste påskeæg, man overhovedet kunne tænke sig, nemlig World Tour-licensen og dermed retten til at køre Tour de France. Cool – men alligevel kan det have en noget bitter eftersmag.

BJARNE RIIS ER nemlig stadig voldsomt udfordret med et hold, der er blevet det tynde øl på de europæiske landeveje.

Nemmest er egentlig det Tour de France, som vi lige smider pedalarmen ned i.

Se også: Bjarne Riis: Vi har ikke hørt fra UCI

Her er vejen til succes lige så lang som en opkørsel til Col de la Madeleine, men selvfølgelig skal det danske hold gå efter at iføre Chris Anker Sørensen den prikkede bjergtrøje – og så ellers se, om der kan falde en etapesejr af til Nicki Sørensen. Så er den sådan set hjemme.

REALISTISK MED Chris Anker? Ja, da. Han har vundet bjergtrøjen i både Romandiet Rundt og Katalonien Rundt, så han kan sagtens sidde med. Han er aggressiv, men vigtigst af alt, så vil han ofte få lov til at køre, da han ikke er nogen trussel i det samlede klassement.

NÅ, TILBAGE TIL RIIS og udfordringerne. Et kig på UCI’s rangliste afslører ubarmhjertigt, at Team Saxo Bank ligger på en suveræn sidsteplads blandt de 18 World Tour-hold med blot to point på kontoen.

En plads, de næppe forbedrer i et forår, hvor Team Saxo Bank indtil videre har gjort det langt værre end HB Køge i Superligaen.

DET ER NÆPPE godt nok til en ny World Tour-licens, for der kan sagtens være hold fra den næstbedste række, der er mere interessante i UCI’s øjne. Derfor er en skarp Riis-plan altafgørende:

Lige nu ligner den bedste mulighed at få lavet den kontrakt med Alberto Contador og sørge for, at han brager sejre hjem i efteråret. Startende med en samlet triumf i Spanien Rundt, hvor han må stille til start efter udstået straf.

Se også: Glad Riis: Nu kører vi 100 procent på cykel

Det er bare altafgørende, at den kontrakt, Riis laver med Contador, bliver minimum på halvandet år. Det nytter jo ikke en hujende gearskifter, at spanieren skovler point sammen for at forsvinde til spanske Movistar et halvt år senere. Så er det nemlig det nye hold, der får glæde af pointene!

SÅ BURDE ALT vel være godt?

Nej. I UCI’s jungle af regler befinder sig nemlig en sand bombe under Riis’ Contador-plan.

Se også: Bjarnes Tour reddet! Beholder licensen

Det kan nemlig vise sig, at Contadors optjente point de første to år efter karantænens udløb ikke kan bruges. Tåbelig regel, men hvis UCI fastholder den, så er Riis pisket til at bruge mange penge på ryttere med point i benene.

DERFOR: DET kan godt være, at Tour de France blev reddet – og det er guld værd for sponsorerne og dansk cykling, men Riis er stadig på røven. Sådan lidt ligesom Poul Hansen …


0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere