Vuelta-sensation giver Riis en kurv

Toeren i Vuelta a España, Chris Froome, bliver hos cykelholdet Sky de kommende tre år

Chris Roome vil ikke til Riis' Saxo Bank-Sungard alligevel. (Foto: Claus Bonnerup)
Chris Roome vil ikke til Riis' Saxo Bank-Sungard alligevel. (Foto: Claus Bonnerup)

Chris Froome har selv nævnt Saxo Bank-Sungard og Bjarne Riis som et af de hold, der har forhørt sig om et muligt samarbejde fra næste sæson, men det bliver ikke til noget.

Briten, der har været en af årets store overraskelser med sin sensationelle andenplads i det netop overståede Vuelta a España, har forlænget sin aftale med Team Sky.

- Vi ser meget frem til at bakke op om Chris' fremtidige udvikling og arbejde med ham, så han kan bygge videre på sit gennembrud i de kommende år, siger holdets leder, Dave Brailsford, til Skysports.

Fantastisk stabilitet
Froome kører for det succesfulde engelske hold de kommende tre sæsoner

Froome har i år fået sit gennembrud, og andenpladsen i Vueltaen er det bedste britiske resultat i et af de store etapeløb nogensinde.

26-årige Froome viste fantastisk stabilitet i Vueltaen. Han blev toer på 10. etapes enkeltstart og snuppede desuden en flot sejr på 17. etape, hvor han angreb og distancerede løbets senere vinder, José Cobo.

Talentfuldt hold
- Jeg ser utrolig meget frem til at gå fremtiden i møde med den nuværende støtte og struktur bag mig, siger Froome til Skysports.

Sky har over de seneste to år opbygget et ungt og talentfuldt hold, som i år for alvor har lavet gode resultater.

Edvald Boasson Hagen vandt to etaper i Tour de Frace, mens Brdley Wiggins, som styrtede og udgik af Touren, blev treer i Vueltaen efter Froome.