Britisk Tour-favorit: Contador er uskyldig

Team Sky-rytteren Bradley Wiggins mener, at Alberto Contador er uskyldig, og han skal køre Tour de France

Der er endnu ikke faldet afgørelse i Alberto Contadors dopingsag fra sidste års Tour de France, men spanieren skal være velkommen i det franske løb, mener Team Skys stjernerytter Bradley Wiggins.

- Det er en skam for sporten, at Contadors sag endnu ikke er afgjort, uanset om han er skyldig eller uskyldig. Jeg mener, at han er uskyldig, siger Bradley Wiggins.

Alberto Contadors sag startede i efteråret 2010, da det kom frem, at han under Tour de France samme år havde afgivet en dopingprøve med det forbudte stof Clenbuterol.

Stoffet blev fundet i en meget lille mængde i Contadors dopingprøve, og nu skal den internationale sportsdomstol (CAS) tage stilling til, om det var doping eller blot et hændeligt uheld, at spanieren kørte med Clenbuterol i kroppen.

Uanset hvad årsagen er, har det taget for lang tid at finde en afgørelse, mener Team Sky-rytteren.

Må være frustrerende
- Det er ikke normalt, at beslutningen endnu ikke er taget. Hvis han er uskyldig, skal han have lov at køre. Det må være meget frustrerende for ham. Men nu er han her, og så skal vi bare se at komme i gang.

- Jeg ved ikke, hvis fejl det er, siger Bradley Wiggins.

Wiggins har tidligere sagt, at spanieren ikke burde køre årets Tour de France, fordi sagen var uafklaret.

I februar 2011 besluttede det spanske cykelforbund, at Alberto Contador ikke skulle idømmes karantæne.

Senere besluttede UCI dog at anke sagen til CAS. Sagen ventes afgjort efter årets Tour de France.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere