Bevidstløs rytter i forsigtig bedring

Den columbianske rytter Mauricio Soler er stadig bevidstløs, men meldingerne fra hospitalet er dog optimistiske.

Lægerne er optimistiske omkring Soler (Foto: AP)
Lægerne er optimistiske omkring Soler (Foto: AP)

Juan Mauricio Soler fra det spanske cykelhold Movistar var ualmindeligt uheldig på gårsdagens etape, da han styrtede undervejs på etapen, og kørte direkte ind i et hegn med hovedet først.

Den columbianske rytter nåede ikke at bremse, og fik derfor en ekstrem hård medfart. Han blev slået bevidstløs og blev straks fragtet til det nærmeste hospital, hvor man frygtede for Solers liv.

Se også: Bevidstløs efter styrt

I dag er nyhederne heldigvis i positiv retning

- Nyhederne i dag er gode. Mauricio er stadig på hospitalet, men han gør fremskridt. Problemerne med ødemet (væskeophobning i kroppen, der kan forårsage blodpropper i værste konsekvens, red.) er det mest foruroligende, men det er en smule i bedring. Det er derfor, vi er nødt til at forblive optimistiske, selvom det også er med forbehold, da restitutionen i sådan en proces er uforudsigelig.

- De første 48-72 timer efter ulykken er altid afgørende, men de første par timer, som er endnu mere kritiske, har han klaret. Han har også flere skader og brud på kroppen, men det lægerne er mest opmærksomme på er væske-ophobningen i kroppen.

- Men han er i de bedste hænder, og opmærksomheden fra alle ansatte, som arbejder på hospitalet, er helt fænomenal, siger Movistars læge Alfredo Zuñiga til holdets hjemmeside.

Mauricio Soler er fortsat i koma, hvor hans tilstand beskrives som stabil, men dog alvorlig.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere