TV: Brækker kraveben på grund af ko

To løse køer gav kaos i cykelfelt under Dauphiné Libéré . 21-årigt stortalent brækkede kraveben i styrt efter mødet

Foto fra Eurosport.no
Foto fra Eurosport.no

Det er ikke usædvanligt, at cykelryttere brækker kravebenet.

Men det hører bestemt til sjældenhederne, at den brækkede knogle skyldes et møde med en ko.

Det er dog realiteterne for det 21-årige talent Mikel Landa, Euskatel. Han blev alvorligst medtaget, da feltet mod slutningen af sjette etape af Dauphiné Libéré - der retteligt hedder Critérium du Dauphiné

- pludselig fik selskab af flere køer, som pludselig løb ind på vejen.

Se episoden øverst i artiklen - eller her hos Eurosport

De fleste kørere kom forbi køerne uden skader - men ikke Mikel Landa og Arnold Jeannesson (Francaise des Jeux). Sidstnævnte kørte i grøften, men kom på cyklen igen og fuldførte. Også Landa kom tilbage på cyklen, men nåede aldrig til stregen.

Landa kan nu se frem til to måneders pause - for anden gang i år. Han brækkede nemlig tidligere på sæsonen kravebenet, da han kørte ind i et træ.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere