Wada-boss: Contador bør ikke køre Touren

Chefen for det internationale antidopingagentur, David Howman, råder Alberto Contador til ikke at køre Tour

Han burde holde sig væk fra touren, mener WADA-bossen (Foto: AP)
Han burde holde sig væk fra touren, mener WADA-bossen (Foto: AP)

Cykelrytteren Alberto Contador er i sin gode ret til at køre Tour de France, men alligevel råder chefen for det internationale antidopingagentur Wada, David Howman, spanieren til at blive hjemme.

- Med baggrund i det retslige har han fuld ret til at starte. Det er op til ham selv. Men jeg vil råde ham til ikke at gøre det, siger David Howman til den spanske avis AS.

Der var i første omgang lagt op til, at den internationale sportsdomstol (CAS) kunne afgøre Alberto Contadors dopingsag før Tour de France, men for nylig meddelte domstolen, at det ikke kunne ordnes før efter det franske løb.

- Formelt set har vi ikke sagt noget til udsættelsen af høringerne i CAS, da det er vores vigtigste mål, at retfærdigheden sker fyldest, siger David Howman.

Den spanske Saxo Bank-Sungard-rytter blev testet positiv for det forbudte stof Clentuberol under Tour de France sidste år.

Tidligere på året valget det spanske forbund at frikende spanieren, men siden blev sagen anket til CAS.

Alberto Contador har beskyldt blandt andre den internationale cykelunion (UCI) for at blande sig og lægge pres på de instanser, som skal fælde dom i sagen.

Wada understreger, at organisationen ikke ønsker at gøre noget tilsvarende.

- Vi vil afvente afgørelsen fra CAS, og vi vil respektere beslutningen. Mere kan jeg vist ikke sige.

- Vi vil lade CAS gøre jobbet uden at lægge pres på. Vi har aldrig ønsket at dømme Contador - eller nogen som helst andre - på forhånd. I alles interesse skal vi sørge for, at loven bliver respekteret, siger David Howman til AS.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere