Annonce:
Annonce:

Havde lovet Brian Holm en sejr

Sportsdirektør Brian Holm er ikke overrasket over, at Mark Cavendish torsdag vandt sin første etape i årets Tour de France, for det havde sprinteren lovet

Brian Holm fik en sejr af sin supersprinter. (Foto: Claus Bonnerup)
Brian Holm fik en sejr af sin supersprinter. (Foto: Claus Bonnerup)
Annonce:
Følg Cykling

Team HTC-Columbias danske sportsdirektør, Brian Holm, er ikke helt overrasket over, at holdets sprinter Mark Cavendish torsdag hentede sin første etapesejr i årets Tour de France på 5. etape.

Mark Cavendish havde onsdag aften lovet sejr efter sin skuffende 12. plads på 4. etape.

- I aftes på massagebriksen sagde Mark: Du skal ikke være nervøs, jeg vinder i morgen. Og han plejer tit at få ret, siger Brian Holm.

Der har udadtil ligget et stort pres på Mark Cavendish, som sidste år vandt seks etaper i Tour de France, men som indtil torsdag havde haft problemer med at få gang i sine kraftfulde sprinterben.

- Der har selvfølgelig været pres på, men jeg føler først og fremmest, at det har været et pres udefra. Vi har hele tiden troet på ham, og vi er altså ikke særligt langt henne i Tour'en. Der er stadig mange muligheder for, at han kan vinde, siger Brian Holm.

En af disse muligheder kan opstå allerede fredag på 6. etape, som er den sidste flade etape i denne omgang, før rytterne lørdag rammer Alperne.

Brian Holm er dog ikke sikker på, at HTC-Columbia-holdet vil bruge lige så mange kræfter på at indhente en eventuel udbrydergruppe som på torsdagens etape.

- I dag arbejdede vi rimelig hårdt, og der er ikke særligt mange andre hold, der arbejder. Nu har vi vores på det tørre, så det kan godt være, at vi bare lader udbruddet køre hjem med 20 minutter i morgen, siger Brian Holm.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: