Armstrong stiller til Tour-start

Den syvdobbelte Tour de France-vinder Lance Armstrong meddeler, at han stiller til start ved det franske etapeløb næste år, hvor amerikaneren gør comeback

Lance Armstrong siger nu, at han stiller til start i touren - og at han også gerne vil være hjælperytter! (Foto: AP)
Lance Armstrong siger nu, at han stiller til start i touren - og at han også gerne vil være hjælperytter! (Foto: AP)

Lance Armstrong meddeler mandag aften, at han kører Tour de France næste år - et løb, som den amerikanske cykelrytter har vundet syv gange.

Men den kommende Astana-rytter, som gør comeback efter tre sæsoners pause, åbner for, at han muligvis kun bliver hjælperytter for spanieren Alberto Contador, som i år har vundet både Giro d'Italia og Vuelta a España samt Touren sidste år.

- Cykling er en holdsport, og jeg er indstillet på at køre for den bedste rytter, siger 37-årige Armstrong, som i 2009 også vil køre Giro d'Italia.

Amerikaneren, der tidligere i år ellers har ytret en bekymring for sin sikkerhed i det franske etapeløb, gør comeback, når han stiller til start ved Tour Down Under i januar.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere