Contador slog Sastre og Cancellara

Alberto Contador er for andet år i træk blevet kåret til Årets Cykelrytter af cykelsportsjournalister - se hvem, der kan tage titlen som Årets Cykelrytter i Danmark

Alberto Contador med beviset på, at han har vundet Vuelta'en. Nu har han også hjemtaget titlen som Årets Cykelrytter. (Foto: AP)
Alberto Contador med beviset på, at han har vundet Vuelta'en. Nu har han også hjemtaget titlen som Årets Cykelrytter. (Foto: AP)

Alberto Contador har for andet år i træk fået den Gyldne Cykel som bevis for, at han er Årets Cykelrytter. Kåringen sker på baggrund af en afstemning blandt cykelsportsjournalister.

Contador tager titlen foran Carlos Sastre og Fabian Cancellara, der var nomineret som henholdsvis Tour de France-vinder og OL-guldvinder i enkeltstart.

- Efter min mening, er dette den største titel i verden, fordi den uddele af hele den dedikerede presse, forklarer Contador til Velo Magazine, der arrangerer kåringen.

Contador har i år vundet Giro d'Italia og Vuelta'en, men måtte sidder over i Tour de France, da hans hold, Astana, blev udelukket.

- Det var en overraskelse for mig sidste år, men i år troede jeg faktisk at det ville være endnu sværere (at blive årets rytter, red.), fordi jeg ikke var med i Tour de France. Jeg var faktisk sikker på, at jeg ikke ville vinde, forklarer Contador.

Også i Danmark er det lige op over med kåringen af Årets Rytter. Her sker det som en afstemning blandt læserne af CyclingWorld.

De nominerede er:

  • 4000-meter-forfølgelsesholdet (OL-sølv og VM-sølv)
  • Matti Breschel (VM-bronze)
  • Jakob Fuglsang (vinder af Post Danmark Rundt)
  • Chris Anker Sørensen (etapesejr i Criterium du Dauphiné Libéré)
  • Maria Grandt Petersen (Juniorverdensmester i enkeltstart)


0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere