Doping-boss: Reglerne virker ikke

- Det er kun i halvdelen af verden, at 'whereabouts' og andre dopingregler overholdes, siger indflydelsesrig OL-chef. Premier League-spillere protesterer mod reglerne

OL-vinderen på 400 meter, Christine Ohuruogu, er blandt de atleter, der har fået en advarsel for ikke oplyse, hvor kontrollanter kan få fat i hende (Foto: Getty Images)
OL-vinderen på 400 meter, Christine Ohuruogu, er blandt de atleter, der har fået en advarsel for ikke oplyse, hvor kontrollanter kan få fat i hende (Foto: Getty Images)

Top-atleter skal fortælle hvor de er. Hver eneste dag, også når de holder ferie og slet ikke er i konkurrence.

Det var det der med Rasmussen og Mexico.

- Men i halvdelen af verden følger man slet ikke de regler om 'whereabouts' og så duer systemet slet ikke, siger den engelske IOC-medlem Sir Craig Reedie, der også er bestyrelsesmedlem i WADA.

- Hvad vi fik ud af Beijing var, at halvdelen af verden følger systemet ordentligt og den anden halvdel gør det ikke. Det skyldes meningsforskelle i de nationale olympiske komiteer. Vi bliver nødt til at finde en model, som alle retter sig efter, siger han ifølge www.sportinglife.com.

Tre britiske atleter - bl.a. 400 meter løberen Christine Ohuruogu - har allerede fået advarsler, mens planer om at Premier League-spillerne skulle kunne opsøges af kontrollanter hjemme fra januar foreløbig afvises af spillerforeningen, der opfatter det om en 'krænkelse af privatlivets fred.'

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere