Tour-start i Rotterdam

2010-udgaven af Tour de France begynder i hollandske Rotterdam

I 2003 åbnede Tour de France med en prolog i Paris. Om et par år foregår det i Rotterdam. Her ses Nicki Sørensen. (Foto: Claus Bonnerup)
I 2003 åbnede Tour de France med en prolog i Paris. Om et par år foregår det i Rotterdam. Her ses Nicki Sørensen. (Foto: Claus Bonnerup)

Hvert andet år begynder Tour de France i et land uden for Frankrig, og til Touren i 2010 er valget netop faldet på Rotterdam i Holland, oplyser Tour-arrangør ASO i en pressemeddelelse.

Løbet skydes i gang 3. juli 2010 og detaljerne om 'Le Grand Départ', som ASO i salgsøjemed forsøger at oppiske en del hysteri omkring, vil blive afsløret på en pressekonference i Nieuwe Luxor Theatre i Rotterdam, torsdag 11. december.

- Aldrig har organisationen været konfronteret med et sådant dilemme: At skulle vælge mellem to byer - Rotterdam og Utrecht - hvis ansøgninger begge var af meget høj standard, lyder det fra ASO.

- Derfor håber vi inderligt, at Utrecht vil søge om at få starten i en kommende Tour.

ASO valgte Rotterdam af to årsager: Dels vil Rotterdam, som London gjorde det i 2007, bruge Tourens image som middel til at fremme cykling som transportmiddel i en storby.

Og dels, fordi byens beliggenhed passer perfekt til den rute, ASO har i tankerne til Touren 2010. Detaljerne om resten af ruten bliver offentliggjort under stor festivitas til november næste år.

Tour de France 2009 begynder i Monaco.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere