Sastres telefon er åben for Riis

Carlos Sastre vil holde sin telefon åben for Bjarne Riis, men ved ikke, om han selv vil ringe endnu for at løse deres konflikt

Da alt var fryd og gammen. Nu taler Sastre og Riis ikke sammen - og ingen af dem vil tage den første kontakt. (Foto: AP)
Da alt var fryd og gammen. Nu taler Sastre og Riis ikke sammen - og ingen af dem vil tage den første kontakt. (Foto: AP)

Linjen er stadig død mellem Bjarne Riis og Tour de France-vinder Carlos Sastre. Hvem der skal få den til at gløde igen, ved Carlos Sastre ikke.

- Jeg ved ikke, om det er mig eller ham, som skal ringe, siger Carlos Sastre til Ritzaus Bureau.

Sastre forlader efter denne sæson Riis' Team CSC Saxo Bank. Han har ikke kørt for holdet siden efterårets Vuelta a España, hvor han blev nummer tre, og hvor han også besluttede sig for at skrive kontrakt med et nyt hold.

- Han ringede ikke tilbage for at lykønske mig med tredjepladsen i Vuelta a España. Jeg synes ikke, at det er respekt, siger Sastre.

- Det var ikke den bedste oplevelse. Jeg forventede ikke at få det farvel. Jeg forsøgte at være ærlig fra det første øjeblik, jeg sagde, at jeg ville forlade holdet. Men måske har han haft sine egne grunde til at reagere, som han gjorde. Han har ikke sagt det til mig, han har ikke sagt det til nogen som helst, siger Sastre, der slår fast, at han håber igen at komme på talefod med Riis.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere