Finanskrise stopper cykelløb

Det amerikanske etapeløb Tour de Georgia næste år er aflyst. Ikke på grund af doping, men sponsorerne har problemer med den globale finanskrise

Tidligere i år var CSC markante deltagere i Tour de Georgia, som kan vise sig at blive det sidste etapeløb (Foto: AP)
Tidligere i år var CSC markante deltagere i Tour de Georgia, som kan vise sig at blive det sidste etapeløb (Foto: AP)

Mens stribevis af løb i næste sæson bliver strøget fra kalenderen på grund af cykelsportens evige dopingproblem, rammer nu også den globale finanskrise cykelsporten, idet det amerikanske etapeløb Tour de Georgia er aflyst næste år.

Avisen Savannah Morning News skriver, at løbet ikke vil blive afviklet i 2009 på grund af, at sponsorerne holder på pengene. I stedet satser arrangørerne på at vende tilbage i 2010.

Et alvorligt slag mod løbet kom, da superstjernen Lance Armstrong meddelte, at han i sit overraskende comeback næste år ikke ville køre Tour de Georgia, men i stedet vil satse på forårsklassikerne i Europa. Da Armstrong vandt Tour de Georgia i 2004 voksede løbet til et af de mest betydningsfulde på det amerikanske kontinent.

Tour de Georgia blev kørt første gang i 2003 med amerikaneren Chris Horner som sejrherre. Siden Armstrong i 2004 har amerikanerne Tom Danielson og Floyd Landis, sloveneren Janez Brajkoviè og senest hviderusseren Kanstantsin Sivtsov vundet løbet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere